Pandekagelagkage med flødeskum

Pandekagelagkage med flødeskum

Her får du opskriften på en nem pandekagelagkage med flødeskum – en festlig og lækker kage.

Denne pandekagelagkage har tre forskellige slags flødeskum, som skal lede tankerne hen på trefarvet is. Trefarvet is og pandekager er nemlig to ting, der hænger meget sammen for mig 😀 Måske du har det lige sådan? Det er en dessert, som jeg har spist mange gange i min barndom. Jeg mindes især de mange gange, min mormor lavede pandekager ad libitum, og det allerbedste fyld var altså trefarvet is. Men is i en pandekage lagkage går ikke helt! Så skal den i hvert fald samles og spises meget hurtigt 🙂 Derfor har jeg skiftet isen ud med jordbærflødeskum, vaniljeflødeskum og chokoladeskum

En festlig pandekagelagkage

Pandekagelagkage med chokolade og flødeskum a la trefarvet is er en virkelig lækker kage, og den leder tankerne direkte tilbage til 90’erne for mig 🙂 Det er en dessert for hele familien, og derudover er det også en dekorativ kage, som pynter på ethvert kagebord. 

Pandekagelagkage med flødeskum

Pandekagelagkage med flødeskum og chokoladecreme

Ingredienser
  

  • Pandekager:
  • 4 dl mælk
  • 3,5 del hvedemel
  • 1 tsk sukker
  • 1 nip salt
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 3 æg
  • 3 spsk vand
  • Smør til bagning
  • Jordbærskum:
  • 1,5 dl piskefløde
  • 3 spsk jordbærmarmelade
  • Ca. 200 gram friske jordbær
  • Vaniljeskum:
  • 1,5 dl piskefløde
  • 2 tsk vaniljesukker
  • Chokoladecreme:
  • 2 dl piskefløde
  • 50 gram mørk chokolade
  • 1 spsk kakao
  • 2 tsk vaniljesukker
  • Pynt:
  • 50 gram mørk hakket chokolade
  • Ca. 100 gram friske jordbær

Sådan gør du
 

  • Pandekagerne: Pisk alle ingredienserne til pandekagerne sammen og stil efterfølgende pandekagedejen på køl i 30 minutter. Herefter skal pandekagerne steges. Varm panden op og kom smør på. Steg en pandekage ad gangen ved jævn varme til de er gyldne. Gentag med resten af dejen og lad pandekagerne køle af.
  • Jordbærskum: Pisk fløden til skum. Tilsæt jordbærmarmelade og rør det forsigtigt sammen med skummet. De friske jordbær skæres i skiver og sættes til side.
  • Vaniljeskum: Pisk fløden til skum. Tilsæt vaniljesukker og rør det roligt sammen med skummet.
  • Chokoladeskum: Pisk fløden til skum. Hak chokolade og tilsæt hakket chokolade, kakao og vaniljesukker i skummet og rør forsigtigt rundt.
  • Saml kagen: Byg pandekagelagkagen på det fad, du vil servere kagen på. Læg en pandekage på fadet. Fordel jordbærskum på pandekagen og fordel jordbær i skiver ovenpå. Placer en pandekage ovenpå og tryk den let fast. Fordel vaniljeskum på pandekagen. Placer en pandekagen ovenpå og tryk den let fast. Fordel chokoladecreme på pandekagen. Gentag til der ikke er flere pandekager. Slut af med at pynte med hakket chokolade og bær før servering.
Pandekagelagkage med flødeskum

Den her nemme og lækre chokoladekage er også et hit for hele familien 🙂

En pandekage lagkage kan laves i mange varianter og pyntes på utalige måder. Jeg tror, at en nutellafrosting ville være lækker mellem pandekagerne. Du kan f.eks. bruge frosting fra min opskrift på mazarinkage med nutellafrosting. Har du prøvet at lave en pandekagelagkage og har du noget yndlingsfyld- og pynt? Så del endelig i kommentarfeltet 🙂 Velbekomme!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*