Pandekagerne: Pisk alle ingredienserne til pandekagerne sammen og stil efterfølgende pandekagedejen på køl i 30 minutter. Herefter skal pandekagerne steges. Varm panden op og kom smør på. Steg en pandekage ad gangen ved jævn varme til de er gyldne. Gentag med resten af dejen og lad pandekagerne køle af.
Jordbærskum: Pisk fløden til skum. Tilsæt jordbærmarmelade og rør det forsigtigt sammen med skummet. De friske jordbær skæres i skiver og sættes til side.
Vaniljeskum: Pisk fløden til skum. Tilsæt vaniljesukker og rør det roligt sammen med skummet.
Chokoladeskum: Pisk fløden til skum. Hak chokolade og tilsæt hakket chokolade, kakao og vaniljesukker i skummet og rør forsigtigt rundt.
Saml kagen: Byg pandekagelagkagen på det fad, du vil servere kagen på. Læg en pandekage på fadet. Fordel jordbærskum på pandekagen og fordel jordbær i skiver ovenpå. Placer en pandekage ovenpå og tryk den let fast. Fordel vaniljeskum på pandekagen. Placer en pandekagen ovenpå og tryk den let fast. Fordel chokoladecreme på pandekagen. Gentag til der ikke er flere pandekager. Slut af med at pynte med hakket chokolade og bær før servering.