Nem påskekage

Nem påskekage

Her får du opskriften på en lækker og nem påskekage, der vil hitte hos både børn og voksne. Det er en kæmpe trøffelkage forklædt som en påskehare. En festlig og skøn kage, der passer perfekt, når der skal hygges i påskedagene.

Kagen består af en trøffelmasse nederst, som er lavet på chokoladekagerester. Har du ikke chokoladekagerester liggende, så kan en chokoladekage fra Netto eller Rema sagtens bruges. Resterne skal nemlig blandes med marcipan og andre lækkerier. Så selvom det måske er en lidt kedelig købechokoladekage, så bliver det godt til sidst – det lover jeg 🙂

Trøffelmassen formes til en påskehare, og efterfølgende pyntes den blandt andet med kokosmel og sukkerøjne som disse, så kagen får det helt rigtige påskeudseende.

Nem påskekage af chokoladekage

Hvis du har lyst til at bage en chokoladekage selv, som kan bruges til påskekagen, så kan denne chokoladekage anbefales.

Nem påskekage | Cakewoman.dk

Nem påskekage – trøffelhare

Antal 6

Ingredienser
  

  • Trøffelmasse:
  • 500 gram chokoladekagerester
  • 100 gram marcipan
  • 1 stor spsk hindbærmarmelade
  • 2 tsk romessens
  • Evt. et par spsk Nutella hvis trøffelmassen har brug for at hænge bedre sammen
  • Pynt:
  • Glasur af flormelis og vand
  • Kokosmel ca. 40 gram
  • Lakridssnører og vingummi
  • Sukkerøjne
  • Krymmel

Sådan gør du
 

  • Smuldr kageresterne i en skål.
  • Skær marcipanen i mindre stykker og kom i skålen.
  • Tilsæt hindbærmarmelade og romessens og ælt massen godt sammen. Har trøffelmassen brug for at hænge bedre sammen, så den kan formes, så tilsæt et par spsk Nutella.
  • Del massen i tre portioner: En af portionerne skal være den runde del af hovedet, mens de to andre portioner skal formes til ører.
  • Herefter formes kagen på det fad, du vil servere på.
  • Efter kagen er formet, skal den pyntes. Start med at røre en glasur af flormelis og vand. Fordel ud over trøffelmassen.
  • Herefter drysses med kokosmel, og efterfølgende pyntes der med lakridssnører, vingummier og sukkerøjne.
  • Drys krymmel på til slut. Så er kagen klar til servering.
Nem påskekage | Cakewoman.dk

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*