Nem påskekage

Nem påskekage

Her får du opskriften på en lækker og nem påskekage, der vil hitte hos både børn og voksne.

Det er en kæmpe trøffelkage forklædt som en påskehare. En festlig og hyggelig kage, der passer perfekt, når der skal hygges i påskedagene sammen med familie og venner.

Kagen er både sjov at lave og dekorere, og så kræver den faktisk ikke særligt meget bagetalent. Det vigtigste er bare, at du har lyst til at være lidt kreativ i køkkenet.

Nem påskekage opskrift – sådan gør du

Kagen består af en trøffelmasse nederst, som er lavet på chokoladekagerester. Det er en virkelig god måde at få brugt rester på, og samtidig giver det en dejlig, intens chokoladesmag.

Har du ikke chokoladekagerester liggende, så kan en helt almindelig chokoladekage fra Netto eller Rema sagtens bruges. Resterne skal nemlig blandes med marcipan og andre lækkerier, som giver massen både sødme, fylde og en lækker konsistens.

Så selvom udgangspunktet måske bare er en lidt kedelig købechokoladekage, så bliver resultatet en lækker, nem påskekage, som helt sikkert vil være en succes hos store og små.

Når trøffelmassen er rørt sammen, formes den til en påskehare. Jeg foretrækker at forme den direkte på serveringsfadet.

Men vil du kunne flytte den, så kan den også formes på et stykke bagepapir. Det behøver ikke være perfekt, faktisk er det netop det lidt hjemmelavede udtryk, der gør kagen ekstra charmerende, synes jeg.

Start med at forme den runde del af hovedet og derefter to lange ører. Hvis massen er lidt blød, kan den med fordel komme en tur i køleskabet i 20-30 minutter, så den bliver lettere at arbejde med.

Pyntning af nem påskekage

Når haren har fået sin form, er det tid til den sjove del: pyntningen. Her kan både børn og voksne være med.

Kagen dækkes med et lag glasur, som kokosmelet kan drysses ovenpå. Kokosmelet giver et fint, ‘pelsagtigt’ look, der passer perfekt til en påskehare.

Til sidst pyntes haren med sukkerøjne, så den får et sødt og sjovt udtryk. Sukkerøjne kan både købes i de fleste velassorterede supermarkeder såsom Bilka og Føtex, og de kan også findes online.

Næsen laves af en vingummi, mens knurhår laves af lakridssnører. Til munden bruger jeg lyserøde vingummier. Derudover drysser jeg også med krymmel i påskefarver. Du kan også gøre kagen endnu mere festlig ved at pynte fadet omkring hovedet med små chokoladeæg, farvede påskeæg eller lidt ekstra kokosmel rundt om kagen.

Nem påskekage – trøffelhare

Antal 6

Ingredienser
  

  • Trøffelmasse:
  • 500 gram chokoladekagerester
  • 100 gram marcipan
  • 1 stor spsk hindbærmarmelade
  • 2 tsk romessens
  • Evt. et par spsk Nutella eller smeltet chokolade hvis trøffelmassen har brug for at hænge bedre sammen
  • Pynt:
  • Glasur af flormelis og vand
  • Kokosmel ca. 40 gram
  • Slik: Lakridssnører og vingummi til mund
  • Sukkerøjne
  • Krymmel

Sådan gør du
 

  • Smuldr kageresterne i en skål.
  • Skær marcipanen i mindre stykker og kom i skålen.
  • Tilsæt hindbærmarmelade og romessens og ælt massen godt sammen. Har trøffelmassen brug for at hænge bedre sammen, så den kan formes, så tilsæt et par spsk Nutella eller lidt smeltet chokolade.
  • Del massen i tre portioner: En af portionerne skal være den runde del af hovedet, mens de to andre portioner skal formes til ører.
  • Herefter formes kagen på det fad, du vil servere på.
  • Efter kagen er formet, skal den pyntes. Start med at røre en glasur af flormelis og vand. Fordel ud over trøffelmassen.
  • Herefter drysses med kokosmel, og efterfølgende pyntes der med lakridssnører, vingummier og sukkerøjne.
  • Drys krymmel på til slut. Så er kagen klar til servering.

Kager der kan bages dagen i forvejen – nem påskekage

En af de gode ting ved en nem påskekage er, at den sagtens kan laves i god tid.

Trøffelmassen bliver faktisk kun bedre af at stå på køl nogle timer, så smagene rigtig kan sætte sig.

Derfor er det en oplagt dessert eller kage at lave dagen før, du skal bruge den. På den måde slipper du også for stress i køkkenet, når gæsterne kommer.

Nem påskekage af chokoladekage

Hvis du har lyst til at bage en chokoladekage selv, som kan bruges til en nem påskekage, så kan denne chokoladekage anbefales.

En hjemmelavet chokoladekage giver en ekstra lækker smag og en god, saftig konsistens til trøffelmassen. Samtidig er det en god mulighed, hvis du alligevel har lyst til at bage lidt ekstra i påsken.

Nem påskekage med børn

En af grundene til, at denne kage er så oplagt at lave sammen med børn, er, at processen er både enkel, kreativ og sjov.

Man arbejder med en trøffelmasse, hvor ingredienserne blot skal røres sammen og derefter formes. Det gør, at børnene kan være med i næsten alle trin uden at det bliver for svært.

De kan hjælpe med at smuldre chokoladekagen, ælte massen sammen og være med til at smage til undervejs.

Derudover er selve formningen af påskeharen en rigtig hyggelig aktivitet for børn.

Her kan de bruge hænderne og være kreative, mens de former kroppen, hovedet og ørerne. Det behøver slet ikke være perfekt.

Tværtimod bliver det ofte sjovere, når haren får lidt skæve ører eller et ekstra stort hoved. Det gør kagen personlig og giver børnene en følelse af, at de virkelig har været med til at skabe den.

Pyntningen er ofte det, børnene synes er allermest spændende.

Her kan de drysse kokosmel på, sætte sukkerøjne fast og vælge, hvordan haren skal se ud.

Måske skal den have en lyserød næse, lange lakridsknurhår eller små chokoladeæg omkring sig. Mulighederne er mange, og det gør kagen til en hyggelig fælles aktivitet i køkkenet – især i påskeferien, hvor der er lidt ekstra tid til at være sammen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*