Brownie med chokolade

Brownie med chokolade

Her får du opskriften på en nem og lækker brownie med chokolade. Uanset om det er en ‘kage til kaffen’ eller det er som dessert, så fungerer en brownie rigtig godt. Den kræver ikke mange ingredienser, og så smager den himmelsk!

Hvis du vil servere noget til kagen, så er creme fraiche en god ide. Den syrlige creme fraiche er et skønt match til denne brownie med chokolade.

En nem og lækker kage

Kagen kan sagtens bages dagen inden, den skal serveres. Når kagen er færdigbagt, skal den køle af, inden den kommes i en lufttæt beholder. Stil kagen på køkkenbordet i den lufttætte beholder, og så er den klar til servering – også dagen efter.

Det er vigtigt, at kagen ikke bages for meget. Så bliver den tør. Ovne bager forskelligt, og temperaturer kan variere fra ovn til ovn. Gå efter 18-20 minutter og tjek undervejs. Kagen skal være til den bløde side, når den tages ud af ovnen. Når den er kølet af, vil den blive fastere i konsistensen og lettere at skære ud.

Chokolade til brownie

Om du bruger mørk eller lys chokolade, er op til dig. Jeg synes, kagen fungerer godt med begge dele. Hvis du vælger at bruge en meget mørk chokolade, så vil det blive en lidt tungere brownie, end hvis du bruger mælkechokolade.

Så ved du, at kagen også skal spises af børn, så kan det være en god ide at gå med mælkechokolade. Så bliver kagen knap så tung og kraftig.

Brownie med chokolade | Cakewoman.dk

Brownie med chokolade

Ret Chokoladekager, Kager, Opskrifter

Ingredienser
  

  • 200 gram smør
  • 2 dl sukker
  • 2 æg
  • 2 spsk kakao
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2,5 dl hvedemel
  • 200 gram chokolade brug gerne en blanding af mørk og lys chokolade

Sådan gør du
 

  • Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
  • Smelt smøre en gryde og stil til side.
  • Kom æg og sukker i en skål og pisk godt sammen.
  • Kom det smeltede smør i og pisk det sammen.
  • Kom kakao, vaniljesukker og hvedemel i og rør rundt.
  • Hak chokoladen i mindre stykker og kom i blandingen og rør rundt.
  • Beklæd en form med bagepapir (ca. 20×30 cm) og hæld dejen i formen.
  • Bag i ovnen i ca. 18-20 min. Kagen skal være fast i kanterne, men må gerne være lidt blød i midten.
  • Lad kagen køle af, inden den serveres.
Brownie med chokolade | Cakewoman.dk

Er du til chokoladekager? Så synes jeg da, du skal tage et kig forbi min chokoladekage-kategori 🙂 Du kan jo kaste dig over en af de her opskrifter:

Cheesecake med chokoladekagebund, citronfromage og hindbærfromage

Nem lækker chokoladekage

Følg med på Instagram

Hvis du har lyst til at få en opdatering, når der er nyt herinde på www.cakewoman.dk, så synes jeg, du skal følge med på Instagram. Her poster jeg nemlig altid, når der er nye opskrifter på kager og søde sager.

https://www.instagram.com/p/CDzY9ZWFpZG/

2 Comments

  1. Avatar af Gaflen

    En super god opskrift, serverer altid med hindbær sorbet

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*