Svampet banankage

Svampet banankage

En svampet banankage er altid et sikkert hit. Her får du opskriften på en klassisk, svampet banankage, som er nem at lave og smager skønt.

Jeg har allerede nogen opskrifter på banankage liggende herinde på siden. Banankage med chokolade og karamel, banankage med peanutbutter creme, chokolade og karamelpopcorn og banankage med chokolade og Snickers-glasur.


Ny opskrift på klassisk svampet banankage


Men jeg synes, der har manglet en opskrift på en mere klassisk banankage. Sådan en svampet sag, der kan bages i en bradepande og tages med. Som smager ligeså godt på andendagen, som på dagen, den er bagt. Så den satte jeg mig for at bage i sidste weekend. Jeg har taget udgangspunkt i mine tidligere opskrifter og justeret hist og her. Du finder opskriften lidt længere ned. Jeg håber, du kan li’ den.

Som glasur har jeg brugt mælkechokolade, men er du mere til mørk chokolade, så bruger du bare det. Kagen kan også sagtens dekoreres med pålægschokolade, hvis du noget lækkert af det liggende i skuffen. Næste gang jeg bager den her chokoladekage, vil jeg komme en blanding af Nutella og peanut butter på, når kagen stadigvæk er lidt lun. Det tror jeg også kommer til at fungere rigtig godt 😀

Følg med på Instagram

Hvis du skulle prøve nogle af mine opskrifter, så tag mig endeligt, hvis det ryger på Instagram, jeg kan se resultaterne. Det vil gøre mig så glad.

https://www.instagram.com/p/CCsSzNmFcSj

Svampet banankage

Klassisk, svampet banankage

5 fra 1 stemme

Ingredienser
  

  • Kagen:
  • 150 gram smør
  • 4 æg
  • 250 gram rørsukker
  • 170 gram mel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 4 modne bananer ca. 400 gram
  • Glasur:
  • 150 smeltet chokolade

Sådan gør du
 

  • Banankagen: Start med at tænde ovnen på 175 grader varmluft.
  • Smelt smørret og stil til side.
  • Pisk æg og sukker godt sammen i en skål i et par minutter.
  • Kom hvedemel, vaniljesukker og bagepulver i og rør sammen
  • Mos bananerne og rør det i blandingen.
  • Hæld den smeltede smør i blandingen og rør det godt sammen.
  • Hæld dejen i en form med bagepapir i (jeg brugte en bradepande, ca. 35×25 cm).
  • Bag i cirka 30 minutter ,til kagen er gennembagt.
  • Lad kagen køle af, før du kommer glasur på. Jeg har brugt cirka 150 gram mælkechokolade, der er smeltet, inden det smørres på. Men er du mere til mørk chokolade eller har du en pakke pålægschokolade liggende i skuffen, så kan det også sagtens bruges som glasur.
Svampet banankage

Har du lyst til at prøve endnu en svampet opskrift?

Så prøv denne opskrift på en nem og lækker svampet chokoladekage i bradepande. Det er en klassiker, der aldrig går af mode.

2 kommentarer

  1. Avatar af Ellen

    5 stars
    Virkelig en Lækker Kage, valgte at dele Dejen op i 2, og lagde nogle Gode Nutella Klatter på og så resten af dejen ovenpå… med en pind trak jeg den lidt rundt i dejen..
    Det blev den bestemt ikke dårligere af..
    Kagen blev serveret på vores Køreskole til Teori og eleverne var meget begejstrede ☺

    • Avatar af Julie

      Hej Ellen

      Mange tak for din søde kommentar. Det er jeg meget glad for at høre. Og lækkert indspark med Nutella-klatterne 🙂

      Mvh Julie

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*