Klassisk øllebrød

Klassisk øllebrød med flødeskum

Klassisk øllebrød er et stort barndomsminde for mig. Det minder mig om hyggelige morgenstunder, hvor min mormor var på besøg og stod for morgenmaden. Hun lavede en børnevenlig version med kernefrit rugbrød – og det hænger altså ved i mig 🙂 Jeg foretrækker øllebrød uden kerner, hvis du ikke har noget imod lidt struktur i din øllebrød, så bruger du selvfølgelig bare et kernerugbrød.

Klassisk øllebrød med chokolade

Den her øllebrød vil jeg kalde en opgraderet udgave, da fløden er pisket til skum, og der også er pyntet med hakket, mørk chokolade og tørret hindbær. Det er en lækker morgenmad, som passer perfekt til en langsom weekendmorgen.

Husk! Rugbrødet skal stå i blød natten over i vand, inden det koges op.

Klassisk øllebrød med flødeskum | Cakewoman.dk

Klassisk øllebrød med flødeskum, 2-3 portioner

Ret Andet sødt

Ingredienser
  

  • Øllebrød:
  • 125 gram rugbrød
  • 3 1/2 dl vand
  • 1 dl hvidtøl
  • 2 spsk rørsukker
  • Pynt:
  • 1 dl fløde pisket til skum
  • Hakket mørk chokolade
  • Frysetørret hindbær

Sådan gør du
 

  • Skær brødet i mindre stykker og kom det i en gryde sammen med vandet. Lad det stå og trække natten over.
  • Næste morgen koges det op under omrøring.
  • Kom hvidtøl og rørsukker i blandingen.
  • Skru ned, så det stadig står og simrer. Lad det småkoge i 15 minutter, husk at røre i gryden løbende ellers risikerer du, at det brænder på.
  • Lad det køle lidt af, og fordel i et par skåle
  • Pynt med flødeskum, hakket chokolade og frysetørret hindbær.
Klassisk øllebrød

Har du lyst til andre lækre opskrifter, der kan gøre morgenstunden endnu hyggeligere? Så prøv de her dejlige vafler eller de nemme, koldhævede boller.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*