glutenfri cookies

Gluten og laktosefri cookies

Spring til opskrift

Gluten og laktosefri cookies med lys chokolade lyder umiddelbart mærkeligt. Men det kan sagtens lade sig gøre at bage cookies med chokolade, der er uden gluten og laktose. Det handler bare om at finde de rigtige ingredienser.

Til de her gluten og laktosefri cookies har jeg bl.a. brugt laktosefri chokolade, havremel og laktosefri smør. Hvis du har glutenfri havregryn til rådighed, så kan du også bruge det i stedet for havremel. Så skal du blot blende havregrynene helt fint, så de får samme konsistens som mel.

Sprøde cookies uden gluten og laktose

Cookies er bedst, når de er sprøde udenpå og lidt bløde indeni, synes jeg. Og det lever de her cookies op til. I hvert fald dem, der ikke fik for lang tid i ovnen 😉 De skal kun have 10-12 minutter i ovnen, også selvom de virker en smule ubagte, når man tager dem ud. Så snart de kommer over på en rist og får lov til at køle af, så bliver de sprøde og lækre. Det er også vigtigt at placere dem med mellemrum på bagepladen, da kagerne flyder ud under bagning.

Har du lyst til flere kager og søde sager uden gluten og laktose? Så kan du kaste dig over den her lækre citronmåne eller hvad med en skøn æbletærte?

10 Comments

  1. Lene Fuglesang

    Hej Julie
    De ser virkelig lækre ud 😊
    Tror du det betyder noget at bruge alm. smør og chokolade ift. konsistensen?
    Har nemlig kun brug for det glutenfri 😁
    Tak for inspirationen.
    Hilsen fra Lene

    • Hej Lene 🙂

      Det vil jeg helt sikkert mene, du kan: Bruge alm. smør og chokolade.

      Jeg håber, du synes om dem 🙂

      De bedste hilsner
      Julie

  2. Hej
    Kan man bage dem dagen før?
    Skal jeg gemme dem i køleskabet?

    • Hej Natasha

      Det vil jeg godt mene, du kan 🙂

      Når de er kølet ned, så kom dem i en lufttæt beholder og stil dem på køkkenbordet til næste dag.

      Mvh Julie

  3. Kan man mon bage dem uden æg ??

    • Hej Samantha 🙂

      Jeg har ikke selv forsøgt uden æg – så jeg må være dig svar skyldig. Jeg ved ikke, hvordan resultatet vil blive uden æg.

      Men jeg kan se, at en hurtig googlesøgning viser, at man kan erstatte æg med andre ting.

      “Pisk 2 spsk vand, 1 tsk olie (raps eller solsikke) og 2 teskefulde bagepulver sammen. Brug dette i stedet for étt æg. Når det bruges i cookies og andre småkager, virker det så godt, at ingen nogensinde ville opdage det.” – https://planteaederne.dk/bag-kage-uden-aeg-5-naturlige-aeg-erstatninger/

      Så det er nok mit bedste bud: Erstat ægget med noget andet. Da det i disse cookies er med til at binde dejen sammen.

      Jeg håber, du kan bruge svaret 🙂

      Mvh Julie

  4. Hej Julie,
    Skal man trille dem helt runde som bolde? Eller skal man trykke dem lidt ned? Vh. Seline

    • Hej Seline

      De skal trilles runde som bolde, ja 🙂

      De flyder ud under bagningen.

      Mvh Julie 🙂

  5. Charlotte Bøttger

    Tusind tak for den bedste opskrift på Cookies.
    De er nemme at lave og smager sååååå godt og kan nemt gemmes i 1-2 uger.
    Hilsen Lotte

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*