Banancupcakes med chokolade og peanutbutter frosting er både nemme at lave, tager ikke lang tid, og så smager de dejligt. Kagerne er svampede, og der er lækre, hakkede chokoladestykker i, som gør dem ekstra gode. Den cremede frosting med peanutbutter på toppen er skøn samme med smagen af banankage.
Banancupcakes med chokolade
De her banan cupcakes med chokolade er skønne i sig selv, men frostingen gør dem ekstra gode! Jeg dekorerer kagerne med en tyl fra Wilton, som giver et fint blomsterudtryk. Alternativt smøres frostingen på med en kniv, det smager absolut ligeså lækkert! Hvis du har frosting til overs, så server det ‘on the side’ til kagerne – så kan man altid tage lidt ekstra, hvis man mangler, når toppen af kagen er spist 😉

Ingredienser
- Cupcakes:
- 150 gram smør
- 4 æg
- 250 gram rørsukker
- 170 gram hvedemel
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 tsk bagepulver
- 4 modne bananer
- 100 gram mørk, hakket chokolade
- Frosting
- 250 gram smør
- 250 gram flormelis
- 3-4 gode, spsk peanutbutter smooth
Instruktioner
- Cupcakes: Start med at tænde ovnen på 175 grader varmluft.
- Smelt smørret og lad det køle af.
- Pisk æg og rørsukker sammen.
- Pisk afkølet smør i blandingen.
- Mos bananerne og tilsæt i dejen.
- Bland hvedemel, bagepulver, vaniljesukker sammen i en skål. Si det i skålen med den våde blanding og rør sammen.
- Hak chokoladen og tilsæt det i dejen. Rør dejen sammen til en ensartet masse.
- Fordel dejen i 15 muffinsforme. Placer meget gerne muffinsformene i en fast bageform, så undgår du, at kagerne flyder ud.
- Bag i ovnen cirka 18-20 minutter (hold øje undervejs) og lad dem køle helt af, før kagerne pyntes med peanutbutter frosting.
- Peanutbutter frosting: Pisk smørret til en blød masse.
- Tilsæt flormelis lidt ad gangen og pisk til frostingen bliver luftig, ca. 5 minutter.
- Pisk peanutbutter i, og kom efterfølgende frostingen i en sprøjtepose med tyl på og pynt kagerne.

Lyst til flere cupcakes? Så kan du prøve de her chokoladecupcakes med hindbærskum eller de her lækre og nemme Bounty cupcakes.
Følg med på Instagram
Hvis du har en profil på Instagram, så er du mere end velkommen til at følge med på min profil derinde 🙂 Der opdaterer jeg altid med billeder, når der er nyt herinde fra www.cakewoman.dk. Så det er en nem måde at være opdateret på, når der kommer nye opskrifter på kager og søde sager herinde på domænet 🙂