Glutenfri citronmåne

Gluten- og laktosefri citronmåne

Her får du opskriften på en lækker gluten- og laktosefri citronmåne. Det er den perfekte ‘kage til kaffen’-kage, og så er den nem at bage.

Laktosefri citronmåne med lækker glasur

Citronmånen er en dejlig kage, og den tykke flormelisglasur passer perfekt til den syrlige kage. Jeg foretrækker en sej og tyk glasur, men det kan selvfølgelig justeres, hvis du er til en tyndere glasur. 

Det er også derfor, der længere nede i opskriften ikke er angivet, hvor mange gram flormelis der skal bruges til glasuren. Det kommer nemlig an på, hvor tyk en glasur, du ønsker.

Kagen bages i en rund form. Hvis du ønsker det helt rigtige citronmåne-look, som på billederne, så kan kagen deles i to efter bagning.

Glutenfri mel til kager

Der findes mange forskellige slags glutenfri meltyper. Jeg har valgt at bruge en glutenfri havremel. Den kan blandt andet købes i Rema 1000. Men både Bilka og Føtex har også glutenfri havremel på hylderne.

Gluten- og laktosefri citronmåne | Cakewoman.dk

Gluten og laktosefri citronmåne

Antal 8

Ingredienser
  

  • Kagen:
  • 150 gram blødt laktosefri smør
  • 200 gram revet marcipan
  • 60 gram sukker
  • 3 æg
  • 120 gram glutenfri havremel
  • 1 tsk bagepulver
  • Saft fra to citroner
  • Glasur:
  • Flormelis + vand
  • Saft af en citron

Sådan gør du
 

  • Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
  • Pisk smør, marcipan og sukker godt sammen.
  • Tilsæt æg og pisk det sammen.
  • Tilsæt mel, bagepulver og saft fra to citroner og pisk dejen sammen.
  • Beklæd en springform (ca. 24 cm) med bagepapir. Kom dejen i formen – med fordel kan bagsiden af en ske dyppet i koldt vand bruges til at glatte kagen ud i formen.
  • Bag kagen i ca. 20-25 minutter, til kagen er gennembagt. Lad herefter kagen køle af. Kagen bages i en rund form. Hvis du ønsker det helt rigtige citronmåne-look, som på billederne, så kan kagen deles i to efter bagning.
  • Rør glasuren sammen af flormelis, vand og citronsaft. Pynt den afkølede kage med glasur. Så er kagen klar til servering.
Laktosefri citronmåne

Er du til citron i kager, så kan du også prøve den her lækre citron cheesecake med Oreos, Maltesers og bær.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*