Her får du opskriften på en ægte chokoladebombe: Chokoladekage med Nutella Fudge og det bedste Kinder chokolade på toppen. Det er mer’ med mer’ på, når det er allerbedst 😀
Jeg elsker brownie og chokoladekager – især dem der er fyldige og smager af noget. Samtidig gør det heller ikke noget, hvis de er lidt til den ubagte side. Den her skønne kage opfylder begge krav, synes jeg. Derudover er den bløde Nutella-fudge super lækker over på kagen, og med det bedste chokolade fra Kinder på toppen, så er det her en ægte chokoladekage-bombe! 🙂
Kage der kan bages dagen i forvejen
Når kagen er bagt, skal den have lov til at sætte sig inden servering. Derfor er denne chokoladekage med Nutella fudge og Kinder-chokolade helt perfekt, hvis du vil være i god tid. Den kan nemlig sagtens bages dagen i forvejen. Hvis du bager kagen dagen inden, vil jeg anbefale at lade den stå tildækket på køkkenbordet – når den har været en tur på køl. Hvis den står på køl natten over, risikerer selve chokoladekagen nemlig at blive en anelse tør.
Chokoladekage med Nutella-fudge og Kinder-chokolade
Ingredienser
- Chokoladekage:
- 200 g mørk chokolade
- 200 g smør
- 200 g sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 spsk kakao
- 3 æg
- 150 g hvedemel
- Nutella-Fudge:
- 200 g mælkechokolade
- 50 g Nutella
- 200 g kondenseret mælk fra dåse (ca. 1/2 dåse)
- Pynt:
- 200 g Blandet Kinder-chokolade eksempelvis Kinder Bueno, Kinder Schokobons og Kinder Maxi
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 180 varmluft.
- Smelt chokolade og smør i en gryde ved lav varme. Sørg for at røre i gryden undervejs, så det ikke brænder fast. En dejskraber er rigtig god at bruge her, synes jeg. Når det er smeltet, tages gryden af varmen.
- Tilsæt sukker, vaniljesukker og kakao og rør rundt.
- Tilsæt et æg ad gangen og rør rundt og rør til sidst melet i.
- Hæld dejen i en springform (ca. 23 cm) beklædt med bagepapir.
- Bag kagen i ca. 20 minutter, til den er gennembagt. Husk – den må godt føles lidt til den bløde side. Lad den efterfølgende køle af, mens Nutella-fudgen laves.
- Nutella-fudge: Kom mælkechokoladen i en skål og smelt til en ensartet masse over vandbad.
- Tag af varmen, tilsæt Nutella og rør rundt.
- Tilsæt kondenseret mælk og rør blandingen sammen.
- Fordel Nutella-Fudgen over kagen, og lad fudgen køle af i et par minutter, før den pyntes med Kinder-chokolade.
- Sæt herefter kagen på køl i en times tid, til fudgen har sat sig. Herefter er kagen klar til servering.
- Info: Kagen kan sagtens bages dagen før servering. Jeg lader kagen stå tildækket på køkkenbordet, hvis jeg bager den i god tid.
Video
Har du lyst til andre kager med Nutella, så kan du klikke her og se flere opskrifter!
Nutella på tilbud
Det er blevet markant dyrere at bage i de seneste år, og det gælder både for hobbybagere og professionelle bagere, der vil skabe deres yndlingskager og brød. Mange, der tidligere nød at bage derhjemme for at spare penge eller skabe noget særligt til deres familie, mærker nu, at det næsten kan blive lige så dyrt som at købe færdiglavede produkter.
Når det er dyrere at bage, er det en rigtig god idé at holde øje med tilbud. Særligt kan det betale sig at være opmærksom på tilbud på de ingredienser, som kan være dyre i indkøb. Denne chokoladekage med Nutella ingrediensliste tæller både Nutella, Kinder-chokolade og kondenseret mælk. Alt sammen relativt dyrt, men når de er på tilbud, kan man købe dem til en betydelig lavere pris og opnå store besparelser. Jeg kigger både i supermarkedernes tilbudsaviser, og så bruger jeg også sitet Tilbudsugen.dk. Her kan du få overblik over priser og produkter på tværs af alle tilbudsaviserne. Det er virkelig smart, og det kan varmt anbefales.
Det kan også være en fordel at købe disse varer i større mængder, når der er gode tilbud, og dermed sikre, at man har dem til rådighed til sine bageprojekter uden at skulle betale fuld pris. Nutella kan bruges som fyld i alt fra croissanter til kager, mens Kinder chokolade giver en særlig blød og sød smag i bagværk. Ved at planlægge indkøbene efter tilbud kan man stadig nyde lækker, hjemmebagt mad, selvom priserne på de grundlæggende ingredienser er steget. Derfor er det en god idé at være bevidst om, hvornår dine yndlingsbagetilbehør er på tilbud og udnytte chancen for at spare penge.