Jordbærkage med mascarponecreme

Jordbærkage med mascarponecreme

Jordbærkage med mascarponecreme er en rigtig sommerkage. Jordbærkager kan selvfølgelig laves hele året rundt, det kan den her også, men hvis du bruger danske jordbær, så bliver den bare bedre 😀

Jordbærkage med mascarponecreme er en af de slags kager, som kan serveres til mange forskellige begivenheder. Både store og små. De røde, smukke bær og den skønne smag gør, at den sagtens kan være dessert til en stor fest, men samtidig er den også så nem at lave, at den sagtens kan serveres en almindelig søndag eftermiddag, hvor der er gæster forbi til kaffe.

Toppet med lækre jordbær

Udover jordbær, så består kagen af en mazarinkage-bund med et lag mørk, smeltet chokolade ovenpå. Herefter et lag mascarponecreme bestående af flødeskum, mascarpone og flormelis ovenpå. Til sidst er der toppet med lækre jordbær.

Jordbærkage med mascarponecreme | Cakewoman.dk

Jordbærkage med mascarponecreme

Antal 8 personer

Ingredienser
  

  • Jordbærkage:
  • 200 gram blødt smør
  • 200 gram marcipan i tern
  • 150 gram sukker
  • 4 æg
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 130 gram hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • Mascarponecreme:
  • 1 dl fløde
  • 100 gram mascapone
  • 75 gram flormelis
  • Pynt:
  • 100 gram mørk chokolade
  • 300- 400 gram jordbær

Sådan gør du
 

  • Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
  • Pisk smør, marcipan og sukker godt sammen.
  • Pisk herefter æggene i et ad gangen og pisk dejen godt sammen.
  • Tilsæt citronsaft og pisk sammen.
  • Kom vaniljesukker, hvedemel og bagepulver i og rør dejen sammen.
  • Smør en tærteform (ca. 28 cm I diameter – gerne med løs bund) og fordel dejen i formen.
  • Bag kagen i ca. 25 minutter, til den er gennembagt. Lad kagen køle af.
  • Når kagen er kølet af, smeltes chokolade over vandbad eller i mikroovn og smøres på kagen.
  • Mascarponecreme: Pisk fløden til blød skum. Tilsæt mascarpone og flormelis og pisk videre, til cremen har en tykkere konsistens. Pas på ikke at piske for meget, så cremen skiller.
  • Fordel cremen ovenpå kagen og pynt med jordbær. Stil kagen på køl, til den skal serveres.
Jordbærkage med mascarponecreme | Cakewoman.dk

Følg med på Instagram

Hvis du har lyst til at få en opdatering, når der er nyt herinde på www.cakewoman.dk, så synes jeg, du skal følge med på Instagram. Her poster jeg nemlig altid, når der er nye opskrifter på kager og søde sager ?

https://www.instagram.com/p/CCK0p3blnw0/

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*