Brownie med Oreo – Cakewoman

Brownie med Oreo

Denne her brownie med Oreo er en drøm for chokoladeelskere! Hvis du er typen, der elsker chokolade og altid er på jagt efter en skøn chokoladedessert, så er den her brownie med Oreo og mælkechokolade-knapper noget for dig. Den rummer en dejlig kombination af rig chokoladesmag fra den klassiske brownie, sprødhed fra Oreo-kiksene og toppet med de smeltede mælkechokolade-knapper.

Nem brownie med Oreo

En klassisk brownie er allerede kendt for sin perfekte balance mellem en let sprød kant og en blød, fudgy midte. Når du tilføjer Oreo-kiks til dejen, skaber det en kontrast mellem den bløde brownie og den sprøde kiks. For mange af os er Oreo-kiks noget, vi primært forbinder med at spise direkte fra pakken, dyppe i mælk eller bruge som topping på en isdessert. Men når Oreo-kiks bliver inkorporeret i en brownieopskrift, får de pludselig et helt nyt liv. De smelter ikke blot ind i dejen, men forbliver sprøde og giver en skøn teksturel kontrast til den bløde chokoladedej.

Chokoladekage i bradepande

Jeg bager chokoladekagen i en bradepande med samme størrelse som denne. Det betyder, at den er nem at tage med. Derudover kan kagen sagtens bages dagen inden servering. Faktisk synes jeg kun, den bliver bedre af at få lov til at stå at sætte sig. Hvis du også vil være i god tid med denne brownie og bage den i forvejen, så anbefaler jeg at lade den stå tildækket på køkkenbordet, til den skal serveres.

En brownie med Oreo og mælkechokolade-knapper er perfekt til mange anledninger, uanset om det er en fødselsdagsfest, en hyggelig filmaften, forkælelse på en søndag eftermiddag eller til kollegaerne på job. Denne brownie er også en ideel dessert, hvis du vil imponere dine gæster, uden at det kræver alt for meget tid eller besvær. De fleste har en svaghed for Oreo-kiks, og når de serveres i en fyldig, chokoladeagtig brownie, bliver det næsten ikke bedre.

brownie med Oreo

Brownie med Oreo

Antal 12 stykker

Ingredienser
  

  • 200 g mørk chokolade
  • 200 g smør
  • 200 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 spsk kakao
  • 3 æg
  • 150 g hvedemel
  • 1 rulle Oreo
  • 50 g mælkechokolade-knapper

Sådan gør du
 

  • Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
  • Smelt chokolade og smør i en gryde ved lav varme. Sørg for at røre i gryden undervejs, så det ikke brænder fast. En dejskraber er rigtig god at bruge her, synes jeg. Når det er smeltet, tages gryden af varmen.
  • Tilsæt sukker, vaniljesukker og kakao og rør det sammen.
  • Tilsæt et æg ad gangen og rør rundt.
  • Tilsæt til sidst hvedemel og rør dejen til sammen. Kom dejen i en bradepande (ca. 20×25 cm) beklædt med bagepapir.
  • Fordel hele Oreos ovenpå kagedejen. Bag kagen i ca. 20 minutter, til den er gennembagt. Husk – den må godt føles lidt til den bløde side.
  • Fordel chokoladeknapper ud over kagen, mens den stadig er varm, så de kan smelte. Når kagen er kølet af, kan den serveres. Men den kan også sagtens få lov at stå tildækket på køkkenbordet til næste dag. Den fungerer nemlig mindst ligeså godt, når den har ‘sat’ sig 

Video

Lyst til at bage en anden skøn chokoladekage? Så prøv denne svampet chokoladekage i bradepande!

Det bedste fra chokoladens verden

Brownie med Oreo og mælkechokolade-knapper er en dessert, der kombinerer alt det bedste fra chokoladens verden. Den dybe chokoladesmag fra brownien, den sprøde tekstur og bittersøde smag fra Oreo-kiksene samt den cremede sødme fra mælkechokolade-knapperne skaber tilsammen en skøn kageoplevelse.

brownie med oreo

Find din næste chokoladekage

Der findes et utal af kombinationsmuligheder, når der skal laves chokoladekage. Mørk chokolade eller hvid chokolade? Børnevenlig eller en tung, voksenudgave? Til kollegaerne eller portionsanrettet? Derfor er der også på Cakewoman.dk en hel kategori til de lækre chokoladekager.Du kan f.eks. prøve en kage med Kinder Bueno eller hvad med en talkage af chokoladekage?

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*