En svampet chokoladekage i bradepande er en klassiker, der aldrig går af mode, og her får du opskriften på en nem og lækker en. Det er den slags kage, der appellerer til både store og små, og som med sit enkle udtryk og skønne smag altid imponerer, uanset om den serveres til en fødselsdag, en skolefest eller som en lækker afslutning på en hyggelig middag.
En af de bedste ting ved denne chokoladekage i bradepande er, at opskriften er enkel. Ingredienserne er nogle, de fleste allerede har i deres køkken, og der er ingen komplicerede teknikker involveret. Det gør den til det oplagte valg, når man vil lave en lækker kage uden at skulle stresse over avancerede trin.
Nem kage til mange
Når kagen bages i en bradepande, er der kage til mange – ofte omkring 15-20 stykker, afhængigt af hvor store man skærer dem. Det betyder, at den er ideel til større arrangementer, hvor man skal servere noget lækkert til mange mennesker. Samtidig er det en kage, der kan holde sig svampet og frisk i flere dage.
Hvis man planlægger en fest eller sammenkomst, kan man derfor sagtens bage den dagen før, så man har én ting mindre at tænke på på selve dagen. Det gør også chokoladekagen til en genial løsning for dem, der har travlt, men stadig gerne vil diske op med hjemmebag. Når jeg bager denne kage dagen i forvejen, lader jeg den stå tildækket på køkkenbordet til dagen efter.
Bradepande til svampet chokoladepande
Jeg anvender en bradepande, der måler ca. 35×25 cm som denne. Jeg synes den passer perfekt til min svampet chokoladekage i bradepande opskrift. Ønsker du at bage kagen i en bradepande, der passer til en ovn, vil jeg fordoble ingredienslisten. Vær obs på, at alle ovne bager forskelligt, så derfor kan bagetiden godt varierer.
Svampet chokoladekage i bradepande
Ingredienser
- Kage:
- 3 dl kærnemælk
- 1 dl smagsneutral olie
- 2 æg
- 250 g hvedemel
- 300 g sukker
- 80 g kakao
- 1 tsk natron
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
- 0,5 dl friskbrygget kaffe – evt. 0 5 dl kogende vand
- Glasur:
- 200 g mælkechokolade
- 1 dl piskefløde
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
- Kom kærnemælk, olie og æg i en skål. Pisk godt sammen.
- Tilsæt hvedemel, sukker, kakao, natron, bagepulver og vaniljesukker, Pisk godt sammen.
- Tilsæt kaffe – eller kogende vand – og pisk dejen sammen, til den er jævn og ensartet.
- Fordel dejen i en bradepande (ca. 35×25 cm) beklædt med bagepapir.
- Kom kagen i ovnen og bag kagen i ca. 25 minutter, til kagen er gennembagt. Lad efterfølgende kagen køle helt af, inden den pyntes med glasur.
- Glasur: Hak chokoladen meget fint og kom i en skål.
- Kom fløde i en gryde og kog op. Når fløden rammer kogepunktet, tages gryden af varmen, og fløden hældes over den hakkede chokolade.
- Lad det stå i et minut. Herefter røres glasuren sammen, til en glat og ensartet glasur. Brug en dejskraber, så er det nemmere at få rørt glasuren sammen.
- Fordel glasuren over den afkølede kage. Lad glasuren sætte sig. Evt. kan kagen sættes på køl, så sætter glasuren sig hurtigere. Efter en times tid kan kagen serveres. Skal kagen først serveres senere eller dagen efter, anbefaler jeg at lade den stå tildækket på køkkenbordet.
Video
Svampet chokoladekage i bradepande med chokoladeglasur
Jeg har valgt at kombinere den svampede chokolade med en skøn chokoladeglasur lavet på mælkechokolade. Når kagen er færdigbagt, skal den køle af, inden glasuren kommer på. Når glasuren er fordelt på den afkølede kage, skal den have lov at sætte sig inden servering. Hvis du vil speede processen op, kan du komme den en tur på køl. Efter en times tid er kagen klar til servering.
Har du lyst til at gøre den endnu mere festlig, kan du også komme chokoladestykker, bær, krymmel eller nødder ovenpå. Kagens svampede tekstur gør, at den både kan spises, som den er, eller den kan ledsages af lidt vaniljeis eller flødeskum for en mere luksuriøs dessertoplevelse.
Kage til at tage med
En anden stor fordel ved en svampet chokoladekage i bradepande er, hvor let den er at tage med. Fordi den bages i en bradepande, og fordi dens konsistens er så solid og svampet, er den let at transportere, uden at den falder fra hinanden eller bliver tør. Det gør den oplagt til skolearrangementer, til kollegaerne på job, eller når man lige skal have en lækker kage med til en komsammen. Det er nemt og praktisk, og man behøver ikke bekymre sig om, hvorvidt kagen klarer transporten i god behold.
Favoritkage hos store og små
Udover at være nem at tage med, er den også en fryd for både børn og voksne. De fleste elsker chokoladekage, og især en, der er så fugtig og blød som denne. Chokoladesmagen er rig, uden at være overvældende, hvilket gør den til en favorit hos mange. Når alt kommer til alt, er en svampet chokoladekage i bradepande en sand vinder, uanset hvordan man ser på det.
En nem chokoladekage til hele familie
Den er nem at lave, smager fantastisk, kan laves i forvejen og er utrolig praktisk at tage med, hvor end man skal hen. Uanset om du bager den til en stor fest, eller blot vil forkæle familien med en lækker hjemmebagt kage i weekenden, vil denne klassiker med garanti falde i god smag.
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Lyst til at bage en anden lækker svampet kage? Så prøv denne skønne og nemme banankage!