Tre ingredienser – det er alt, du behøver for at lave hjemmelavet Bounty. Udover at være enormt nemme at bikse sammen, så smager de så lækkert. De kan sagtens hamle op med købeudgaven 🙂
Det er en no bake opskrift, så du behøver ingen ovn for at lave de skønne chokoladebarer. Det er også en god opskrift, hvis du f.eks. skal have lidt lækkert med til kollegaer eller i en studiegruppe. Hjemmelavet Bounty kan sagtens laves dagen inden servering, så du behøver ikke stå på dagen og lave dem. De skal blot opbevares i en beholder på køl. De kan fint holde sig 2-3 dage på køl.

Ingredienser
- 250 gram kondenseret mælk
- 200 gram kokosmel
- 200 gram chokolade – om det er hvid, mørk eller lys er lige meget. Brug den, du bedst kan lide.
- Til pynt: Frysetørret hindbær eller kokosmel (kan undlades)
Instruktioner
- Start med at røre kondenseret mælk sammen med kokosmelet. Sørg for at få massen mast rigtig godt sammen.
- Form til små Bounty-stykker.
- Kom på køl i en time tid.
- Smelt chokoladen over et vandbad eller i mikrobølgeovn.
- Vend de kolde kokosstykker i chokoladen og lad chokoladen størkne. Evt. kan du pynte stykkerne med frysetørret hindbær eller kokosmel. Opbevar på køl indtil servering.

Er du vil med Bounty? Så skal du også prøve de her lækre og nemme Bounty cupcakes!
Følg med på Instagram
Jeg er vild med Instagram, og jeg elsker alt den inspiration, man kan finde derinde. Er du allerede på Instagram? Så er du mere end velkommen til at følge med derinde 😀 Hver gang der er nye opskrifter herinde på siden, så pipper jeg om det på Instagram. Hvis du skulle kaste dig over nogle af mine opskrifter, så skal du også bare tagge mig inde på Instagram. Det er så hyggeligt at følge med i.