cookie dough trøfler

Cookie dough trøfler

Elsker du også smagen af rå cookiedej? Så er denne opskrift lige noget for dig! Her får du nemlig opskriften på cookie dough trøfler. Disse lækre trøfler kræver ingen bagning i ovn, og de er også meget nemme at lave.

Med en sprød chokoladeskal og farverigt krymmel på toppen, er de ikke blot uimodståelige, men også festlige at kigge på, og de vil med garanti vække begejstring hos både store og små. Uanset om det er til en børnefødselsdag, en festlig sammenkomst, eller bare en hyggelig aften derhjemme, så er disse trøfler værd at lave.

Cookie dough trøfler | Cakewoman.dk

Cookie dough trøfler

Antal 13 -14 styk

Ingredienser
  

  • Cookie dough:
  • 100 g blødt smør
  • 80 g sukker
  • 80 g brun farin
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1/2 dl mælk
  • 170 g hvedemel
  • 100 g mælkechokolade hakket
  • Glasur:
  • 200 g mørk chokolade hakket
  • 2-3 spsk krymmel

Sådan gør du
 

  • Kom blødt smør, sukker, brun farin, vaniljesukker og mælk i en skål, og pisk godt sammen.
  • Tilsæt hvedemel og hakket mælkechokolade. Rør dejen sammen.
  • Stil dejen på køl i en halv times tid, så er dejen lettere at arbejde med, når der skal trilles kugler.
  • Efter en halv time tages dejen ud af køleskabet. Tril dejen til kugler – der bliver ca. 13-14 styk. Placer kuglerne på et skærebræt eller tallerken og kom dem tilbage på køl i 30 minutters tid. De er nemmere at arbejde med og betrække med smeltet chokolade, når de har været på køl.
  • Smelt den hakkede, mørke chokolade – enten i mikroovn eller over vandbad. Vend kuglerne i den smeltede chokolade. Brug et par gafler til det.
  • Placer kuglerne på et stykke bagepapir og drys med krymmel. Sæt de færdige trøfler på køl.
  • Når chokoladen er størknet, er trøflerne klar til servering.
Cookie dough trøfler | Cakewoman.dk

Lyst til andre no bake-lækkerier? Find flere opskrifter lige her!

Hjemmelavede trøfler som gave

De hjemmelavede trøfler er også en fantastisk gaveidé. Pak dem i en fin æske eller en gennemsigtig pose med en flot sløjfe, og du har en hjemmelavet gave, der vil bringe glæde til enhver, der modtager den. Uanset hvordan du vælger at nyde dem, er disse cookie dough trøfler en sand fornøjelse for både øjne og smagsløg.

Sådan opbevarer du trøflerne

Når du har lavet dine lækre cookie dough trøfler, er korrekt opbevaring vigtig for at sikre, at de forbliver friske og velsmagende. Efter at have dyppet trøflerne i chokolade og pyntet dem med farverigt krymmel, skal de i køleskabet, indtil chokoladen er helt størknet.

Derefter bør du opbevare dem i en lufttæt beholder. Placer trøflerne i et enkelt lag eller adskil lagene med bagepapir for at undgå, at de klistrer sammen. Den lufttætte beholder beskytter trøflerne mod fugt og luft, som kan påvirke deres konsistens og smag.

Opbevar beholderen i køleskabet, hvor trøflerne kan holde sig friske i op til en uge. Hvis du ønsker at gemme dem i længere tid, kan du fryse dem, men husk at tø dem op i køleskabet, inden de skal nydes, for den bedste smagsoplevelse.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*