Cheesecake med jordbær

Cheesecake med jordbær i glas

Her får du opskriften på cheesecake med jordbær – serveret i glas. Det er en lækker og nem dessert, og den er tilmed meget hurtig at bikse sammen. Hvis du vil give dig i kast med en dessert, der smager skønt og er let at lave, så er svaret her.

Jeg vil anbefale at lave desserten kort inden serveringen. Hvis du alligevel vil være i god tid, så kan du knuse kiksene, lavet fyldet og skære jordbærrene i tern, så desserten er nem at samle. Hvis desserten bliver samlet og står i længere tid i køleskabet, så bliver kiksene nemlig en anelse bløde, og det er ikke meningen. Så min anbefaling er: Lav desserten kort inden servering 🙂

Cheesecake i glas

Denne cheesecake med jordbær serveres i glas, og det er en fin dessert, som også vil pynte på et kagebord. Alle slags glas kan bruges. Jeg bruger nogle glas, som egentlig er beregnet til whisky a la disse. Men de fungerer også ganske fint til denne dessert med jordbær.

Desserter med jordbær

Når de danske jordbær er modne, er der ingen tvivl: Den smag kan andre jordbær ikke komme i nærheden af. Men skulle du ikke have danske, modne jordbær til rådighed, så kan desserten sagtens laves med andre slags. Den smager stadig skønt.

Cheesecake med jordbær i glas | Cakewoman.dk

Cheesecake med jordbær i glas

Ingredienser
  

  • 200 gram flødeost naturel
  • 2,5 dl piskefløde
  • 1/2 dl sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 175 gram Digestivekiks
  • 250 gram friske jordbær

Sådan gør du
 

  • Kom flødeost, piskefløde, sukker og vaniljesukker i en skål og pisk sammen, til det er cremet og har flødeskumskonsistens.
  • Knus Digestivekiks og fordel i bunden af fem glas.
  • Fordel flødeostcremen ovenpå kiksebundene.
  • Rengør jordbær og skær i mindre stykker. Top de fem cheesecake-glas med jordbær. Så er der dessert.
Cheesecake med jordbær i glas | Cakewoman.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*