Nutella cheesecake i glas opskrift – Cakewoman.dk

Nutella cheesecake i glas

Nutella cheesecake i glas er den perfekte løsning, når du har brug for en hurtig, men lækker dessert. Denne dessert kræver kun fem ingredienser og kan laves på ingen tid, hvilket gør den ideelt når lysten til en skøn dessert pludselig opstår, eller når der skal laves dessert til planlagte sammenkomster.

Det bedste ved denne dessert er, at den ikke kun smager fantastisk, men også er utrolig nem at lave. Du slipper for komplicerede teknikker og lange bagetider – alt, hvad du behøver, er en håndfuld simple ingredienser. Med en knasende kiksebund og en silkeblød Nutella-ostecreme, er denne cheesecake en sikker vinder.

Cheesecake i glas er en dessert der kan laves dagen i forvejen

En anden fordel ved denne Nutella cheesecake i glas er, at den kan laves dagen i forvejen. Dette betyder, at du kan forberede desserten på forhånd og bruge mere tid på at nyde selskabet af dine gæster. Glassene kan stå klar i køleskabet og kun vente på at blive serveret. Når det er tid til servering, kan du tilføje det sidste kiksepynt til toppen. Så undgår du, at kiksede på toppen er blevet bløde natten over i køleskabet.

Så næste gang du har brug for en dessert, der både er hurtig, enkel og utrolig lækker, skal du prøve Nutella cheesecake i glas. Den vil med garanti være et hit hos både store og små.

Nutella cheesecake i glas | Cakewoman.dk
Nutella cheesecake i glas opskrift – Cakewoman.dk

Nutella cheesecake i glas

Antal 4

Ingredienser
  

  • 150 g Digestive kiks
  • 150 g flødeost naturel
  • 1 dl piskefløde
  • 150 g Nutella
  • 75 g flormelis

Sådan gør du
 

  • Kiksebund: Start med at knuse 100 gram Digestive kiksene fint. Du kan gøre dette i en blender eller ved at lægge kiksene i en plastikpose og knuse dem med en kagerulle. De sidste 50 gram Digestive kiks skal bruges som pynt på toppen.
  • Fordel kikseblandingen i bunden af 4 glas.
  • Ostecreme: I en skål kommes flødeost, piskefløde, Nutella og flormelis i og piskes godt sammen, indtil det er helt glat og cremet.
  • Fordel Nutella-ostecremen oven på kiksebunden i glassene. Hvis du vil servere desserten med det samme, toppes de fire glas med de sidste 50 gram kiks, der er hakket i mindre stykker.
  • Hvis du først vil servere desserten senere, så vent med kiks på toppen. Dæk i stedet for glassene til med husholdningsfilm eller lignende, og stil i køleskabet. Desserten kan sagtens laves dagen i forvejen – den bliver kun bedre og mere fast i konsistensen af at stå på køl natten over. Inden servering toppes med de sidste 50 gram kiks.
Nutella cheesecake i glas | Cakewoman.dk

Lyst til andre cheesecake-opskrifter? Så se mange flere lige her! Du kan også besøge min Instagram profil for mere inspiration.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*