Kom kærnemælk, olie og æg i en skål. Pisk godt sammen.
Tilsæt hvedemel, sukker, kakao, natron, bagepulver og vaniljesukker, Pisk godt sammen.
Tilsæt kaffe - eller kogende vand - og pisk dejen sammen, til den er jævn og ensartet.
Fordel dejen i en bradepande (ca. 35×25 cm) beklædt med bagepapir.
Kom kagen i ovnen og bag kagen i ca. 25 minutter, til kagen er gennembagt. Lad efterfølgende kagen køle helt af, inden den pyntes med glasur.
Glasur: Hak chokoladen meget fint og kom i en skål.
Kom fløde i en gryde og kog op. Når fløden rammer kogepunktet, tages gryden af varmen, og fløden hældes over den hakkede chokolade.
Lad det stå i et minut. Herefter røres glasuren sammen, til en glat og ensartet glasur. Brug en dejskraber, så er det nemmere at få rørt glasuren sammen.
Fordel glasuren over den afkølede kage. Lad glasuren sætte sig. Evt. kan kagen sættes på køl, så sætter glasuren sig hurtigere. Efter en times tid kan kagen serveres. Skal kagen først serveres senere eller dagen efter, anbefaler jeg at lade den stå tildækket på køkkenbordet.