Bunden: Smuldr kiksene i en minihakker. Hvis du ikke har en minihakker, så kom kiksene i en pose og bank dem med en kagerulle.
Hak nødderne helt fint, meget gerne i en minihakker.
Smelt smør og bland det godt sammen med de knuste kiks og nødder.
Pres massen ud i bunden og op ad kanterne i en tærteform. Jeg har brugt en aflang form med løs bund, der måler 10 x 35 cm. Sæt på køl, mens chokoladeganachen laves.
Hak den mørke chokolade fint og kom det i en skål.
Kog fløden op til kogepunket og hæld det over chokoladen i skålen. Rør rundt, til det er en samlet masse.
Fordel fyldet over bunden og stil tilbage på køl. Efter 5 minutters tid kan du pynte med halverede stykker Schoko-Bons og Toblerone. På den måde undgår du, at det smelter ud i chokoladeganachen.
Sæt tærten tilbage på køl i et par timer, til fyldet har sat sig, og kagen er klar til servering.