Smuldr kiksene i en minihakker. Hvis du ikke har en minihakker, så kom kagerne i en pose og bank dem med en kagerulle.
Bland den smeltede smør og de knuste kiks godt sammen.
Pres massen ud i en tærteform (ca. 35 x 10 cm). Stil bunden på køl, mens appelsinmoussen forberedes.
Appelsinmousse: Udblød husblassen i koldt vand i ca. 10 min.
Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps.
Kom appelsinsaften i en gryde og kog op. Når det rammer kogepunktet, tages gryden af varmen. Vrid husblassen fri for vand og kom den i gryden med appelsinsaft. Rør rundt, til husblassen er opløst.
Pisk fløden til skum.
Bland appelsinsaften i æggesnapsen. Vend efterfølgende æggesnapsen i flødeskummet med en dejskraber.
Fordel den flydende mousse på kiksebunden og stil tilbage på køl. Minimum 6 timer, gerne natten over. Marengslåget skal først på kagen inden servering.
Marengs: Kom æggehvider i en skål og pisk dem luftige og stive. Drys flormelis i lidt af gangen mens der piskes, og pisk til marengsen er sej.
Kom marengs i en sprøjtepose med tyl og pynt kagen. Har du ikke sprøjtepose og tyl til rådighed, så fordel marengsen med en ske. Brænd herefter med en gasbrænder - alternativt kan du komme kagen i ovnen og give den 3-4 minutter på grillfunktion. Men hold øje med kagen, så den ikke bliver brændt.