Tilsæt melet lidt efter lidt og rør godt rundt. Når cirka halvdelen af melet er rør i, så tilsættes saltes.
Ælt dejen godt sammen. Har du en røremaskine til rådighed, så kan du bruge den. Ellers æltes den bare i hænderne. Ælt det sammen til en blank dej, som du kan røre ved uden at den klistrer alt for meget.
Smør en skål med lidt olie og lad dejen hæve der i tildækket i en times tid på køkkenbordet.
Efter hævning: Tænd ovnen på 225 grader varmluft og lad bagepladen blive i ovnen, så den bliver varmet op i ovnen.
Slå dejen sammen og del i 5-7 lige store boller, alt efter hvor store pitabrød du ønsker.
Bank bollerne flade og hiv dem ud i pitabrødstørrelse. Jeg bruger bare hænderne til det, ikke nogen kagerulle, det synes jeg giver et godt resultat. Sørg for at brødene får en diameter på 12-13 cm.
Lad brødene efterhæve 5-10 minutters tid på køkkenbordet, før de lægges over på den varme bageplade beklædt med bagepapir.
Bag pitabrødene i 11-12 minutter. Lad dem køle lidt af, før de spises med lækkert fyld. Pitabrødene kan fryses ned.