Smelt smørret ved svag varme i en gryde, tag gryden af varmen og rør chokoladen i smørret, til det er flydende.
Rør flormelis og æggeblommer i chokoladen, så det er en ensartet masse.
Karamel:
Kom sukker, sirup og fløde i en gryde, og kog det op.
Skru ned til middelvarme og lad det simre videre i 15 minutter til det tykner. Rør løbende i gryden.
Herefter beklædes en aflang bageform med husholdningsfilm, jeg brugte en rugbrødsform.
Fordel et tyndt lag chokolademasse og lidt karamel i bunden af formen.
Læg et lag vaniljekiks ovenpå og derefter endnu et tyndt lag med chokolade og karamel. Fortsæt indtil der ikke er mere chokolade og karamel, da det skal afsluttes med chokolade/karamel-fyld. Husk at gemme et par kiks til pynt.
Stil kiksekagen tildækket i køleskabet til næste dag.
Før servering: Tag kiksekagen ud af køleskabet, 10 minutter før den skal serveres, så er kiksekagen lettere at skære i skiver. Pynt med et par knuste vaniljekiks.