Start med at sætte 10 klatter Nutella på en tallerken beklædt med bagepapir.
Sæt på frys i 30 minutter.
Herefter vendes Nutella klatterne først i melet, dernæst i de piskede æg og så i raspen. Så vendes de igen i ægget og så i raspen igen, så der kommer et dobbelt lag panering på. (mel-æg-rasp-æg-rasp).
Varm olien op til 180 grader i en gryde. Jeg bruger et bagetermometer til at holde øje med varmen.
Når olien er varm, hældes Nutella-kuglerne forsigtigt ned i olien og steges til de er gyldne. Ca. 3-4 minutter, men hold godt øje undervejs.
Tag kuglerne op og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Lad dem køle af, før de drysses med flormelis.