Start med at hakke Oreo-kiksene i små stykker (husk at gemme 4-5 stykker til pynt).
Bland kondenseret mælk og hakkede Oreo-kiks sammen i en skål.
Pisk fløden til skum i en anden skål
Kom flødeskum i skålen sammen med den kondenserede mælk og hakkede Oreos. Rør is-blandingen godt sammen.
Fordel is-blandingen i en form og kom den i fryseren.
Efter 20-30 minutter kan du pynte isen med de halverede Oreos. Så har isen nemlig lige sat sig, og du undgår, at de halverede kiks synker ned i isen, når du lægger dem på.
Kom isen tilbage på frys i minimum 4-5 timer, til isen har sat sig.
Inden servering: Tag gerne isen ud af fryseren 10 minutters tid inden servering, så er den lettere at skære i.