200gramchokolade100 gram mørk og 100 gram med orangesmag
50gramkakaosmør
Spiseligt guldstøv eller guldflager
Sådan gør du
Bundene: Start med at tænde ovnen på 180 grader alm. ovn.
Skær skiver (hvis du har en rund marcipan) af marcipanen, cirka 1/2 cm i tykkelsen. Eller rul marcipan ud mellem 2 stykker bagepapir og udstik runde marcipanbunde.
Bag bundene i ovnen i cirka 10 minutter. Lad dem køle helt af.
Kanelskum:
Bring glukosesirup, vand og sukker (kun 150 gram sukker, de resterende 15 gram skal piskes med æggehviderne) i kog i en lille gryde, og rør til massen har en temperatur på 117 grader.
Mens massen koger op, piskes æggehvider og 15 gram sukker skummende.
Når sukkermassen når 117 grader, hældes den i en tynd stråle over æggehviderne, samtidig med, at der piskes videre.
Fortsæt med at piske i 15-20 minutter til skummet er sejt.
Smag skummet til med kanel og kom det herefter i en sprøjtepose med en rund tyl.
Sprøjt skummet ud på bundene, og lad herefter flødebollerne hvile ved stuetemperatur, mens chokoladeovertrækket forberedes.
Chokoladeovertræk:
Hak al chokoladen fint.
Smelt chokoladen og kakaosmørret i en skål over vandbad ved svag varme, sørg for at røre undervejs. Når 2/3 af chokolade + kakaosmør er smeltet, tages skålen af vandbadet. Rør rundt til det er smeltet helt til en ensartet masse.
Overtræk flødebollerne med den smeltede chokoladeblanding og pynt med guldstøv/guldflager