trøfler med bounty

Trøfler med Bounty

Trøfler er godt. Trøfler med Bounty er SÅ godt 😀

Hjemmelavede trøfler er (næsten) ligeså nemt som at tage et smut til bageren for at hente dem. De små lækre kager kræver få ingredienser, faktisk kun fem forskellige slags, de tager ingen tid at lave, og så smager trøflerne mindst ligeså godt som dem, du kan finde hos bageren. Og til forskel fra bagerens version, så ved du også, hvilke kagerester der er i, når du laver dine egne trøfler 😉

I denne version er trøflerne lavet af Bounty-chokolade, som er smeltet og æltet sammen med chokoladekage-rester og rom-essens. Herefter er de overtrukket med smeltet chokolade og trillet i kokosmel eller chokolade-krymmel. That’s it! Meget nemmere og lækre bliver det ikke.

Stop madspild – brug kagerester

Uanset om du kalder dem trøfler eller romkugler, så lover jeg, at du ikke vil fortryde at lave en hjemmelavet version 🙂 Samtidig er det en god ‘stop madspild’-kage, da 90 procent af trøflerne består af kagerester.

Jeg bruger chokoladekage-rester, og i den forbindelse er den her kage rigtig god. Hvis du ikke har chokoladekage-rester liggende og ikke har tiden eller lysten til at bage en kage, så kan købe-chokoladekage også sagtens bruges som kagerester.

Følg med på Instagram

Du skal være hjertelig velkommen til at følge med inde på Instagram. Her poster jeg altid, når der er en ny opskrift på Cakewoman.dk 🙂

Hvis du er til trøfler med Bounty, så kan du også prøve den her islagkage. Den består af en kokoskagebund med Bounty-is og chokolade.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*